Haven

Da jeg i 1997 kom tilbage til Danmark fra to år i Australien boede jeg først i en lille lejlighed på Nørrebro, herefter to år i en fremlejet lejlighed, og så ..... havde jeg et problem. Det var rigtig svært at finde et sted at bo i København når man ikke havde været skrevet op i 30 år. Så da datoen nærmede sig for afslutningen af mit fremleje besluttede jeg mig for, om ikke andet, så at købe et kolonihavehus ... så havde jeg da et sted at bo sommeren over.

Det har jeg godtnok aldrig fortrudt, selv om jeg endte med at bo derude et par kolde vintre også. Men pyt med det, - det er nok det bedste jeg overhovedet har fundet på, - det har været en stor stor glæde for mig at have.

I 2010 flyttede jeg sammen med Peter, så vi nu er to om at passe det og nyde det ... og der er jo altid noget at lave. Men der er sket meget nyt på det sidste.

Da jeg købte det, i 2000, var det ( aah, næsten ) før computerens tid, ihvertfald var det den tid hvor min daværende computer kunne ca. rumme ti billeder, så derfor er der ikke så mange digitale billeder fra dengang, - men de sidste par år har det jo været svært ikke at fotografere solhatten fra først den ene side, og så den anden og så i regnvejr. Men jeg skal prøve at begrænse mig og kun lægge de allerbedste billeder herind.

I menuen til venstre kan man vælge billeder fra både have og hus, og hvis der dukker andre interessante 'natur' fænomener op, vil jeg lægge det op også.

God fornøjelse !