Pragtguramien

En lille labyrint-fisk

Pragtguramien - det latinske navn for gruppen af forskellige arter af pragtguramier er parosphromenus. - er en labyrintfisk, - (i gruppen Belontiidae) - og har som sådan det tilfælles med andre i samme gruppe, at de har et organ - kaldet labyrinten - som giver dem mulighed for at optage ilt direkte fra luft, dvs. ved at gå op til overfladen og snappe luft. Pragtguramien har dette organ, men bruger det ikke i så høj grad som andre labyrintfisk, og er ikke afhængig af at kunne komme til overfladen, hvilket andre labyrint fisk ofte er.

Et andet typisk kendetegn for labyrintfisk, som pragtguramien også har, er at den er skumrede-bygger, dvs. at under legen bygger hannen en lille 'rede' som består af luftbobler, blandet med en form for slim, som han anbringer et sted under et eller andet, - et blad, en hulning i en trærod, eller et andet velegnet sted. I denne rede fasthæftes æggene. (se under leg og yngel)

Der findes mange varianter, eller forskellige 'arter' indenfor gruppen af Parosphromenus, og langt fra alle er opdaget eller endsige beskrevet. Variationerne kan være meget små forskelle i farver, aftegninger, som næsten synes ubetydelige, - og det kan ikke siges med sikkerhed om det bare er variationer af den samme slags, eller to forskellige arter. Nogle arter er tydeligt forskellige og lette at genkende. Man ved heller ikke endnu, om de forskellige arter krydser med hinanden indbyrdes, og derved skaber disse små forskelle, - dette kan man faktisk kun finde ud af gennem at undersøge fiskenes gener mm.

 

Pragtguramien i akvarieverdenen

Så vidt jeg har kunnet finde frem til, er den første pragtgurami beskrevet i 1859, - som parosphromenus deissneri, (Bleeker), men bortset fra dette er mange af de forskellige arter af pragtguramier først beskrevet langt senere, og de kom ikke til Europa før langt senere, omkring fra ca 1970, hvor nogle få særligt interesserede akvarister har fået importeret nogle, bla. gennem selv at tage til Sydøst Asien og indfange og medbringe disse fisk til Europa.

Dette er på mange måder stadig den måde, som nye (med sikker identifikation) pragtguramier kommer til Europa på. Godtnok kan man også finde pragtguramier i butikker ind imellem, men når man gør er det ofte en ubestemt / ikke beskrevet art, ofte er der meget stort sygdoms-tab forbundet med denne form for import, og ofte ender disse fisk hos akvarister for hvem det ikke lykkes at få fiskene til at yngle, og der sker derfor ikke nogen særlig forøgelse af den samlede bestand.

Gennem årene er der derimod, hos en mindre gruppe akvarister, med special interesse for de små labyrint-fisk, opbygget nogle grundstammer af enkelte parosphromenus arter, som det er lykkedes at få til at yngle, og hvor ynglen så er fordelt ud til andre - ofte på en sådan måde, at der bliver holdt tal på hvor mange fisk som befinder sig hvorhenne. På den måde, er nogle arter efterhånden rimeligt sikre i Europa, - det er f.eks. p. paludicola, p.linkei, p.nagyi, p.filamentosus. Hvorimod for andre arter har der været nogle få eksemplarer, som med årene er forsvundet, - dog er der i det sidste års tid dukket flere af disse op, f.eks. p. harveyi, p.deissneri, p.pahuensis, og der bliver nu gjort et større arbejde for at sikre, at disse igen ikke forsvinder fra Europa og fra akvarie-verden.

Enkelte andre arter, dukker op ind imellem, men vedbliver at være så svære at få til at yngle og holde stabilt i akvarier, at de forsvinder igen, - det er f.eks. p. ornaticauda og p.parvulus.

 

 

 

 

l