De forskellige arter - galleri

 

Lidt om nogle af arterne

 

Hvis man ikke har kendskab til pragtguramier kan det godt virke forvirrende at der omtales så mange forskellige arter, hver især med et mere eller mindre indviklet latinsk navn, - især fordi det i realiteten kan være svært at se hvad er forskellen egentlig, - og ser man en pragtgurami i en forretning, så er den med sikkerhed næsten bare sort og hvid stribet.

Men der er forskelle, og disse forskelle er ikke kun i farvetegninger, men også i størrelse og adfærd. Endvidere kan der være forskel på hvilke forhold de enkelte arter skal have for at trives, f.eks. ph værdien. Hvis man er specielt interesseret i at se gode billeder, og læse detaljeret og kompetent beskrivelse af hver enkelt art, vil jeg igen henvise til www.parosphromenus-project.org.

P. quindecim han

Her vil jeg beskrive det lidt mere kort, og supplere med videoer og billeder af de arter som jeg personligt har erfaring med.

Der er få arter, hvor det også er muligt at se kendetegn på hunnerne, men for de fleste arters vedkommende ligner hunnerne hinanden fuldstændigt, - de er sort og hvidstribede. Kropsformen er aflang, slank, halefinnen er enten rund eller spids / spydformet. Ryg og bugfinner hos hannen er længere og med mere farvepragt end hunnernes. De karakteristiske føletråde, som de fleste guramier har, findes også hos pragtguramien, men er mindre, mere kraftige, og ofte stærkt farvede hos hannerne og bruges som en del af det signal, som hannen sender hunnen når han forsøger at imponere hende.

Med hensyn til adfærden adskiller arterne sig også fra hinanden, især ses dette i forhold til hvordan hannen forsøger at imponere hunnen ved leg. Hos de fleste arter ser man hannen stille sig i positur foran hunnen med helt udspilede finner og hale, og med hovedet nedad. Her står han så og vifter med hele sin farvepragt. Det sjove er, at der findes to - måske enkelte flere - som gør det samme, men står på halen når de gør det. En enkelt art, - som jeg kender - gør ingen af disse to ting, men står almindeligt vandret mens den viser al sin pragt.

Geografisk er det selvfølgelig også sådan, at man finder en slags pragtgurami på en bestemt lokalitet, og derfor er der selvfølgelig nogle få forskelle også på hvilke forhold de trives optimalt på. Der kan være forskel på om arten stammer fra et område langt inde i regnskoven, med stille sumpe fyldt med bladaffald, cryptocorynebevoksning, trærødder osv. eller om de stammer fra et område med mange små vandløb og bække, hvor der måske er mere strøm og udskiftning af vandet.

De forskellige arter som jeg har haft personligt kendskab til

Jeg har efterrhåneden haft mange forskellige arter parosphromenus, - det har været fisk jeg enten har fået privat og hvor jeg har været helt sikker på oprindelses sted, - eller det har været fisk jeg har købt i forretninger, hvor oprindelses-stedet skulle være sikkert, men ofte er ganske usikkert, - eller det har været fisk jeg har fundet i forretninger, eller bestilt gennem privatimport hvor oprindelse og art har  været helt usikker og ganske forkert og vildledende. Jeg foretrækker efterhånden den sikre vej, gennem private som jeg kender gennem det netværk som der efterhånden er opstået omkring pragtguramier. Så ved man hvad det er man får.

Af de arter som jeg så har haft, - er der nogle som jeg ganske enkelt er blevet meget glad for og altid vil forsøge at have nogle af, - og som det så også nogen gange lykkes at få yngel af, - dette er for eksempel P.parvulus som jeg er rigtig glad for. Denne kan man også altid med sikkerhed identificere, så det gør ikke så meget med helt klart oprindelses sted.

P. parvulus


P.parvulus er en af de mindste pragtguramier, og ligesom ornaticauda og sumatranus hører den til den gruppe som 'står' på hovedet i imponer stilling. Den adskiller sig også fra mange andre arter i adfærd ved at være noget mere bevægelig og hurtig, - man kan næsten identificere den ved at se på den måde den svømmer i små hurtige ryk, frem og tilbage, i modsætning til andre arter, som godt kan være noget mere 'langsomme' og stillestående. Parvulus skulle findes i vand med meget lave ph værdier, ned til 4. Og den har ry for at være en af de svære pragtguramier mht. yngel, - og også mht trivsel. Men min erfaring har været at det faktisk har været en af de nemmere, - jeg har i øjeblikket to par, som hver især ser ud til at trives ganske fint, og som begge har produceret - om ikke mange, så dog enkelte unger. Jeg gør meget lidt ved deres akvarie, - udover at skifte vand og holde ph så lav som muligt. Akvarierne er 12 liters, med masser af blade, rødder og planter som har bredt sig, - javamos især.


Video af P. parvulus

P. nagyi

Dette er også en af mine favoritter. Jeg har ikke altid været lige heldig med dem, - har haft par hvoraf den ene døde, og så har jeg så en enlig hun gående i lang tid, uden mage.

Men P. nagyi fasicinerer mig fordi jeg synes de er meget smukke, - hannen bliver helt mørkebrun, som en 'cigar' :) ... og så har hannerne et fantastisk temperament, - de har alle virket som nogle utrolig arbejdsomme og ivrige hanner og fædre,  som ikke lar en hun gå forbi uden virkelig at spille med hele registeret.

I øjeblikket (august 2011) har jeg 1 enlig hun af en art P.nagyi 'Cherating'. Desuden 3 hanner og 1 hun af en vildtfanget art som jeg har fået af C.Hinz som var i Malaysia sidste år. En meget smuk lille fisk, - men altså igen lidt usikkert med bare en lille hun. Men jeg håber hun vokser sig stor og får unger.

Og så har jeg 1 par af en nagyi art som jeg fandt i Neonfisken i Brønshøj, og at det er nagyi er sikkert nok, men hvorfra de kommer er ikke til at vide.

Video af P. nagyi

P. harveyi

P. harveyi er ligeledes en fisk jeg utrolig gerne vil have, og pt også har, - men det er desværre ikke en af de arter jeg har det store held med. I øjeblikket har jeg 1 par og 2 enlige hanner, - men jeg har mistet flere hunner, - og der har ingen unger været, så jeg er ikke rigtig optimistisk med dem. Men prøver dog stadig, -

P. harveyi hører til bintan gruppen, det vil sige den har den runde haleform, og det meget brede blå bånd rundt i hale og ryg og bug finne. Hos harveyi er dette bånd bredere end hos de fleste bintan typer.

Adfærdsmæssigt er P. harveyi en af de meget stille pragtguramier, - som har en tendens til at gemme sig eller være lidt mere reserverede i det. Den ynder meget mørke, skumle akvarier og holder sig ofte i baggrunden - ihvertfald hos mig. Og så virker det til at være en lidt mere sart art, - eller måske mere at den kræver et eller andet som jeg ikke har fundet ud af endnu, - så det frafald jeg har haft har været stort i forhold til andre arter, som virker til at 'slå sig ned' og trives over længere perioder. Dette synes jeg har været lidt mindre hos harveyien.


Video af P. harveyi

P.deissneri.

Ja, - det må selvfølgelig også siges at være en af mine favoritter, ihvertfald er jeg meget øm over det ene par som jeg har gående, og som jeg da nu har haft i et par år - desværre igen uden unger. Jeg fik parret fra Karsten Keibel, som havde fået et par fra norge, og som han fik mange unger på. Da deissneri jo er en art som der virkelig ikke findes ret mange af i akvarieverdenen, så ville det være utrolig dejligt med unger, - men nej, - det er bare ikke nemt.


Video af P. deissneri

P. linkei

P.linkei er også en art, som jeg har haft igennem flere år, og nok altid vil forsøge at have nogle af. Det er dog en art som man med rimelig sikkerhed altid vil kunne finde et eller andet sted i Europa, - det er en af de nemmeste pragtguramier, både med hensyn til trivsel men også med hensyn til yngel. Jeg har haft en del yngel af disse, - men alligevel også ind imellem en del frafald, så bestanden er som den hele tiden har været, - jeg har omkring 8-10 stykker.

Det er en meget smuk art, og også en som man med sikkerhed kan identificere når man finder dem i butikkerne.

P. quindecim 'Manis Mata'. 

Er den største pragtgurami jeg har set indtil nu, kraftigere og mere fyldig end de fleste andre. Hunner og hanner har samme aftegninger. Det er denne art, som hverken rigtig står på hovedet eller på halen under leg og parring, - den puster sig bare op og spiler hele finnepragten ud.

P. paludicola

Kendetegn - hanner og hunner har et lille 'halespyd', udover dette er den ikke så farverig som mange andre, men i mørk belysning har den et meget fint svagt skær af forskellige farver.

Den kommer fra Vest-malaysia.

P. sumatranus

Dette er en af de arter, man kan være heldig at finde i butikker, og den er relativ nem at kende, idet den i rygfinnen har en sort eller mørk plet, og rød/orange farve i rygfinnen, ikke egentlige bånd.

P. rubrimontis 'Tanjong Malim'

hører til Bintan gruppen, - har rødt og hvidt bånd i hale, samt i rygfinnen. Jeg købte den i sin tid, som værende P. Harveyi, hvilket det ikke var.

P. sp. bintan

købt privat i Danmark, af en som havde købt dem i en butik. Dette er min første pragtgurami, og den som startede hele min interesse for disse fisk. - hannen er nu ihvertfald ca 3 år, og der er kommet omkring ti unger til.