Habitat

Pragtguramien lever i Syd Øst Asien, den kan findes i Indonesien, Malaysia, på Borneo og Sumatra.

Den lever i de tropiske regnskove, i små bække, og stillestående vand områder, hvor der er meget blødt og surt vand. Vandet er ofte fyldt med plantedele, nedfaldne blade og grene, og med beplantninger af forskellig slags. Pragtguramien lever oftest i mørkt vand, som er farvet brunligt af plante og huminstoffer, men den findes også i områder med mere klart vand. Der er oftest meget lidt strøm. Temperaturen er som regel rimelig stabil hele året rundt, og er omkring 22-26  grader.

 

Pragtguramien lever i naturen i vand, hvor ph-værdien kan være fra 3.5 til 6, altså meget meget surt og blødt vand,  ofte med en hårdhed, som stort set  er lig med 0.

 

Pragtguramien lever i samme område som en del af de mere specielle betta-arter, f.eks. betta brownorum, samt mange små rasbora og boraras arter findes også her. Bla. boraras maculatus og rasbora einthoveni kan findes i samme biotop.


         

Alle billeder på denne side er taget af Michael Lo, som bor på Borneo, og tager fantastiske billeder af natur, dyr og fisk på Borneo og i Malaysia. Man kan tydeligt se på billederne, den brune farve, som er dannet af de mange nedfaldne blade og andet organisk materiale. En af de planter som findes i et utal af varianter i disse biotoper er cryptocoryner.

Nogle af de arter, som skulle leve i samme biotoper som pragtguramien er f.eks.

rasbora pauciperforata, boraras maculatus, andre små  boraras og rasbora-arter

Betta anabatoides, Betta taeniata, Betta Brownorum, andre betta-arter

sphaerichthys osphromenoides (chokoladegurami)

puntius rhombocellatus, små barber,


   

Tak til Michael Lo for at måtte bruge frit af alle hans smukke billeder fra pragtguramiens naturlige levesteder på Borneo og Malaysia.

Du kan se flere af hans billeder her : http://www.ibanorum.netfirms.com/

og her : http://junglemike.multiply.com/

My Great Web page