Ødelæggelsen af de oprindelige biotoper på Borneo, Malaysia, Sumatra

Vi har hørt det længe, - at mange dyrearter, heriblandt ikke mindst orangutangen, er i stor fare for udryddelse pga de ændringer der sker i deres naturlige levesteder, her især på Borneo. Der er opmærksomhed på dette, der er projekter i hele verden som gør et stort arbejde for at oplyse om det der sker, og for at redde specifikke arter som er særligt udsatte. Private, men også større institutioner som Zoologiske Haver har meldt sig i dette arbejde.

Parosphromenus Projektet repræsenterer et sådan arbejde også. Men Parosphromenus Projektet har taget en ganske lille dyreart under sine vinger, en art som er ukendt for de fleste, og som ikke let appelerer til opmærksomhed og årvågenhed. En lille fisk, som i årtusinder har levet på Borneo, på Malaysia, på Sumatra, - en fisk, som er fuldstændigt tilpasset de helt specielle og specifikke betingelser som regnskov og tørvesumpe har budt dem, nemlig parosphromenus  slægten.

Der er andre fisk, andre små dyr, som lever samme steder, og som er ligeså truet. Parosphromenus arterne er særlige på den måde, at de findes over alle disse tre områder, at de igennem den evolutionelle udvikling har udviklet og spredt sig over et stort område, blandt andet nu adskilt af have og med mange variationer. De er fuldstændigt tilpasset den ganske særlige og ikke særlig 'venlige' biotop som udgøres af de tørve-sumpe, sumpområder (peat-swamps) som er tæt knyttet til regnskovsområderne.

Og så er de særlige på den måde, at de usædvanlig smukke.

For mange af de større dyr, orangutang, sumatra-tiger oa, - bliver påvirkningen af ødelæggelse af oprindelige biotoper tydelige på den måde, at de fortrænges fra de oprindelige områder. Betingelserne for overlevelse mindskes, de oprindelige fødekilder forsvinder, og bestande trænges væk.

Fisk tilhører undergrunden, de lever i sumpe, vandløb, floder og det ses ikke på samme måde, når de oprindelige biotoper ikke længere understøtter det liv som tidligere var tilfældet. Fiskene bliver ikke 'fortrængt' til andre områder højere oppe i bjergene, eller lignende. Når et område ødelægges, ødelægges bestanden af fisk samtidig, og den har ikke mulighed for at komme igen.

For de fleste parosphromenus arters vedkommende er deres udbredelsesområde ikke særlig stort. Ødelægges dette område forsvinder arten. Det er formodentlig allerede tilfældet for nogle af arterne. For andre er udbredelsesområdet større og det tager længere tid før arten påvirkes.

Mange af de oprindelige folk som bor i disse områder påvirkes også af den udvikling som er sket i de sidste årtier, hvor industrialisering, afvanding, fældning af regnskov, anlæggelse af kæmpe plantager har tvunget de oprindelige folk væk fra de områder som de altid har boet og levet i. For nogle mennesker i disse samfund er udvikling en uundgåelig nødvendighed, væk fra fattigdom, men for andre betyder det at oprindelig dyrkning af jorden umuliggøres, grupper af mennesker forflyttes og der sker en generel forurening og ødelæggelse af den oprindelige natur og fauna.

Naturbevarelsesprojekter, som Parosphromenus Projektet, har fokus på enkelte arter, men er forenet med alle andre projekter, - politiske, miljømæssige,-  i bestæbelser på at gøre opmærksom på hvor omfattende konsekvenser den nuværende udvikling har for disse områder i Syd Øst Asien.

 

 

 Denne video er produceret af Green Peace 

Banner: Not only the rainforest dies