Parosphromenus parvulus

Parosphromenus parvulus tilhører en af de to arter, som betegnes som de 'slanke'. Den anden art er P. ornaticauda.

Begge arter adskiller sig væsentligt fra de øvrige arter på flere punkter. P. parvulus stammer fra den sydlige del af det centrale Borneo. Den er fundet i flere forskellige områder her, og er så vidt vides en af de mest udbredte arter mht. areal. Biotopen her adskiller sig også fra f.eks. andre biotoper i f.eks. Malaysia, - for eksempel er ph-værdien ofte ned til omkring 3. Selv om området består af regnskove, tørvesump og kun er ganske lidt befolket, så er området truet vældig meget af den omfattende omlægning af regnskoven til palmeolie plantager, og P. parvulus er derfor også meget truet i sin oprindelig biotop. Ikke kun af selve fældningen af regnskove, men også den forurening af, og forandring af grundvandet som sker via dyrkning og gødning af den jord der bruges til plantagedrift.

P. parvulus er meget sjælden i handel, og også ganske sjælden hos private. Den regnes også for en af de mere svære arter at holde, og især at få til at yngle, - hvilket også er en grund til at når den findes hos private, så forsvinder den ofte igen relativt hurtigt, - simpelt hen pga manglende succes med yngel.

Jeg har en gang set P.parvulus i handel, (hos Neonfisken - nok omkring 2007), - og jeg købte vist nok dem der var. Disse fisk udgør stadig grundlaget i min bestand af P.parvulus, som idag tæller omkring 20 individer). Jeg har taget en beslutning om at det er en art jeg vil forsøge at bevare, og indtil nu er det da lykkedes.

Kendetegn for P. parvulus:

  • Mindre end øvrige arter, ca. 3.5cm
  • Sort - hvid striber er meget lidt synlige, oftest er farven hos hanner helt mørk brun, hos hunner lys brun. Hannens farvekendetegn er mørk/sorte finner, med røde pletter i hale og bug
  • Ved 'imponer-adfærd' (flashing) står fisken, modsat øvrige arter, på halen og spreder alle finner ud foran hannen. Samtidig svømmer hannen ofte i meget hurtige ryk rundt om hunnen, - hvilket adskiller den fra øvrige arter, pånær P. ornaticauda
  • Trives bedst ved lav ph, - ikke over 4.5.
  • Svær at have succes med yngel, æg klækker ikke i højere ph-værdi

Mine erfaringer med P. parvulus:

Jeg har som nævnt en relativ stor bestand af P.parvulus, og har derfor også efterhånden en del erfaringer med den. Det er min erfaring, at hvis man holder sig til det med at have en ph værdi omkring 4.5, så trives arten og er stort set lige så let (eller svær om man vil) som de øvrige arter. Parringslyst og leg foregår ligeså ofte som hos øvrige arter, dog er der sjældent de store mængder æg, oftest relativt små mængder. Ungerne er formodentlig mindre helt i starten end øvrige arter, og kan derfor være lidt mere afhængig af at der fodres med småt foder, såfremt man vil have at alt yngel overlever. Jeg gør oftest ikke noget ud af at fodre unger, dels fordi jeg ikke er interesseret i meget store kuld (det er ikke nemt at komme af med et overskud), dels fordi ofte overlever ungerne på trods af dette, fordi mine akvarier formodentlig ikke er helt 'clean', og derfor indeholder forskellige små foderemner som ungerne finder de første dage. Og efter et par dage er de som oftest store nok til at tage artemia eller mikro orm. Hos parvulus er der som regel altid et mindre antal unger på vej, og på den måde kan jeg holde en bestand vedlige. Jeg har sjældent et stort overskud, men altid nok til at jeg kan vedligeholde arten hos mig selv.

 

' }); google.maps.event.addListener(markerPhocaMarker13PlgPM1, 'click', function() { infoPhocaWindow13PlgPM1.open(mapPhocaMapPlgPM1, markerPhocaMarker13PlgPM1 ); }); google.maps.event.addDomListener(tstPhocaMapPlgPM1, 'DOMMouseScroll', CancelEventPhocaMapPlgPM1); google.maps.event.addDomListener(tstPhocaMapPlgPM1, 'mousewheel', CancelEventPhocaMapPlgPM1); } } function initMaps() { initMapPlgPM1(); } //]]>