Parosphromenus deissneri
Parosphromenus deissneri - er på nuværende tidspunkt en af de arter, som man frygter er stort set forsvundet i de oprindelige biotoper, som er Bangka, en lille ø ud for det sydlige Malaysia, samt en endnu mindre ø samme sted, Belitung. På disse øer er der sket omfattende ødelæggelser af den oprindelige natur, pga. etablering af tin miner især. Der har for nylig været nogle private som har undersøgt de oprindelige steder hvor man tidligere har fundet p. dessneri, og på disse steder har det slet ikke været muligt nu at finde p. deissneri.
P. deissneri (se iøvrigt under identifikation, og problemer med identifikation) - er relativ stor i forhold til andre arter. Den er ikke speciel svær eller krævende i forhold til vandværdier, som for eksempel p. parvulus/ornaticauda.
Kendetegn for P. deissneri er :
- lancetformet hale hos begge køn (spydformet, spids)
- Farvetegn: ryg/bugfinne samt hale kendetegnes ved en 'bånd' af blå/hvidlige aftegninger, som hos p.deissneri, ulig andre arter, har mere karakter af en række af punkter, dråber end et sammenhængende bånd. Det er derfor ret let at skelne en 'ægte' p.deissneri fra andre arter.
Mine erfaringer med P. deissneri : Omkring 2010 fik jeg et par p. deissneri fra en bekendt i Danmark, som på et tidspunkt havde fået arten fra en nordmand, som på en privat ekskursion til området havde hjembragt nogle fisk, uden helt at vide hvilken art det egentlig var. Gennem en debat på det som dengang hed akvarieviden.dk fandt min bekendte ud af at det rent faktisk formodentlig var denne allerede på det tidspunkt ret sjældne art, og han fik derfor nogle af dem her til Danmark hvor de også ynglede. Jeg fik således et par af denne yngel. Desværre viste det sig at dette par ikke var i stand til at yngle, - tiltrods for at de næsten ugentligt havde æg i skumreden, så udviklede æggene sig aldrig. Efter at have prøvet i et par år, hvor det ikke lykkedes, og efterhånden som det blev mere og mere klart at det par som jeg havde var det sidste der var indenfor Parosphromenus Projektet's kendskab, blev det mere og mere ærgerligt at parret ikke var i stand til at yngle med succes. Jeg gav dem derfor videre til Bernd Bussler i Hamborg, som er en af de allerbedste opdrættere, men efter et par år, også uden succes endte parret med at dø af alderdom.
Min erfaring ellers med arten var at de var som de fleste andre arter.